Bloomit

Det er snart Valentinsdag! Bestil allerede i dag, så leverer vi til modtageren på Valentinsdag. Klik her

close icon

Mor husker altid dig, husker du mor? - Bestil inden det er for sent.

close icon
Få inspiration til at vælge din brudebuket

Få inspiration til at vælge din brudebuket

Jul 17, 2024 | Inspiration

I Danmark er der tradition for, at det er gommen, der vælger og køber brudebuketten. Ansvaret for valg af brudebuketten giver ofte den kære gom, grå hår i hovedet. Der er meget at tage stilling til - og hvor skal man begynde?

 

Nogle tager udgangspunkt i prisen, når de skal vælge en brudebuket. Andre har et billede af, hvordan brudebuketten skal være. Og endelig findes der brudepar, hvor brudebuketten ikke er særlig vigtig, men bare skal være der.

Brudebuket-guiden her giver et overblik over, hvad du kan vælge imellem, og du får samtidig et indblik i, hvad valgene betyder for prisen på brudebuketten.

 

Brudebuketter kan opdeles i tre hovedgrupper, der dækker over typen af håndværk.

 

Rådhusbuket – Rådhusbuketten er en almindelig buket, der typisk er lav, tæt og bundet, så den er i ligevægt. Bukettens ligevægt gør, at den er nemmere for bruden at gå med i længere tid ad gangen uden at blive træt i hånden. Rådhusbuketten afsluttes typisk med en bladkrans, der består af ”to blade”: et blad, der vender opad, og et blad, der vender nedad.

 

Den udsmykning giver buketten en fin afslutning. Endelig omvikles stilkene ofte med et bånd. Båndet sikrer, at bruden ikke får våde og beskidte fingre, og at buketten ikke afsmitter til brudekjolen. Rådhusbuketten har et prisleje på typisk mellem 500 og 1000 kroner.brudebuket med håndtag


 

Bridy – Udtrykket ”bridy” dækker over brudebuketter lavet i et oasis-håndtag. Blomsterne stikkes i oasis, hvilket sikrer, at blomsterne får vand, og de kan derfor holde sig friske i længere tid.

 

Denne type binderi kan laves med og uden hæng. Håndtaget på en ”bridy”-brudebuket er tyndt og fint at holde om for bruden, og der er ingen våde eller beskidte stilke at holde ved. Men da det er et plastikhåndtag, omvikles det ofte med silkebånd, så finishen bliver flot og lækker. En bridy-brudebuket koster typisk fra 1.000-1200 kroner og opefter - alt efter, hvilke ønsker brudeparret har.

brudebuket i lyse farver på træplade

 

 

Stiftet brudebuket - På en stiftet brudebuket skæres blomsterstilkene af tæt ved hovedet, og de trådes og omvikles med blomstertape for at få et meget tyndt og fint håndtag. Det sikrer samtidig, at blomsterne bibeholder fugten, og kan holde sig flotte hele dagen. Denne type bryllupsbinderi sikrer, at du kan få lige netop det udtryk i brudebuketten, du ønsker dig.

 

Den stiftede brudebuket bindes, så den er i ligevægt, håndtaget er lækkert at holde på, og blomsterne holder flot. Buketten kan laves med eller uden hæng. De stiftede brudebuketter er brudebinderiets svar på en Rolls Royce. En stiftet brudebuket fås typisk fra cirka 1.500 til 8.000 kroner - alt efter krav til blomster og udtryk. Den nøjagtige pris på jeres brudebuket kan alene fås ved, at du tager en dialog med din foretrukne blomsterhandler.

brudebuket med hæng i lyserød

 

 

Markstyle buket - De seneste år er et nyt og lidt mere afslappet og naturligt look vundet ind. Her sammesættes blomsterne lidt mere tilfældigt, og i et knapt så "stift" look. Her er håndtaget ofte også afsluttet så man stadig kan se stilkende, og kun dele af håndtaget er dækket med bånd. et godt valg til et afslappet havebryllup. 
Priserne er her typisk omkring 1000-2000 kr.   

Brudebuket i markstylelook i 3 forskellige vinkler

 

Brudebukettens form og stil

Brudebuketter laves i forskellige former og stilarter. Klassiske brudebuketter er den runde brudebuket og den dråbeformede brudebuket, der kan laves med eller uden hæng. En brudebuket kan også laves som en armbuket af enkelte lange stilke, der bæres, så de hviler på brudens arm. Til armbuketter er blomsten Calla et populært valg. Brudebuketter kan laves med et kort eller langt håndtag. Når det gælder brudebuketter, er det kun fantasien, der sætter grænsen: Brudebuketten kan for eksempel sys som en rose eller en stor lilje.  

 

brudesmykker

 

Brudebukettens størrelse, blomster og farver


Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at proportionerne på bruden og brudebuketten passer sammen. Du bør derfor sikre dig, at blomsterdekoratøren kender brudens højde og drøjde: medbring meget gerne et billede af bruden til blomsterdekoratøren. En stor og kompakt brudebuket kan virke helt forkert til en lav og spinkel brud - og omvendt.

 

Valg af blomster og farver til brudebuketten hænger sammen


Valget af blomst og farver hænger sammen. Ønsker du en bestemt blomst, så har du ofte også valgt farven: liljekonvaller findes f.eks. kun i farven hvid. Andre blomster, for eksempel gerbera, findes dog i mange forskellige farver. Mange blomster kan findes i alle sæsoner, men sæsonens blomster er at foretrække, da de ofte er billigere og mere robuste – og tit er de nemmere at skaffe.   

 

Vær opmærksom på, at hvis bruden har en kjole på i knækket hvid/cremefarvet, så kan en helt hvid brudebuket få kjolen til at virke nusset og beskidt, og det vil sjældent være hensigtsmæssigt.

 

Sådan får du den flotteste brudebuket til færrest penge


Vi oplever ofte, at der er helt faste krav til, hvordan brudebuketten skal se ud - måske man har set et billede af en flot brudebuket, og det er sådan den skal være. Som udgangspunkt er et billede af en brudebuket et fint redskab til at give blomsterdekoratøren en god ide om, hvad I kan lide og ønsker, men er tanken, at brudebuketten skal være lige nøjagtig sådan som billedet, er første skridt i retning af en dårlig oplevelse af flere årsager:

  • Billedet kan være photoshoppet, så blomsterne ikke kan identificeres, og buketten kan derfor ikke genskabes.
  • Der er tale om et unikt håndværk, og hver blomsterdekoratør har sin stil. Det er helt som med vores håndskrift.
  • De ønskede blomster, er måske eller måske ikke på markedet. Så jo mere præcise krav, der er til varevalget, desto dyrere vil buketten typisk blive, fordi der ikke er rum til alternativer.

 

Et eksempel på blomster, der garanterer en dyr buket, er liljekonvaller. Liljekonvaller fås i sæsonen - typisk maj - til relativt få penge; måske helt ned til 2-3 kroner i indkøb per stilk (ex. moms), og de fås i et bundt med 10 eller 20 stk. Men uden for sæson koster liljekonvaller cirka 17-20 kroner per stilk i indkøb (ex. moms), og som blomsterhandler skal vi aftage minimum 50 stk. Men til brudebuketten skal vi kun bruge 5-10 stilke, så hvad med resten af liljekonvallerne? Overvej altid, om det skal være en bestemt blomst for en enhver pris, eller om du kan blive lige så glad for et lignende alternativ.

 

Det skal du have styr på, inden du bestiller en brudebuket


Vores råd til dig er, at du skal få styr på følgende, når du skal tale brudebuket med din blomsterdekoratør:

  • Typen af brudebuket
  • Buket med eller uden hæng
  • En eller to blomster, som gerne må eller skal indgå i buketten
  • Et prisleje – aftal evt. et specifikt budget til opgaven
  • Vælg en blomsterhandler, hvis stil du kan lide og giv blomsterdekoratøren frihed til at lave den smukkeste brudebuket inden for de rammer, du sætter.

 

Har du styr på de ovenstående punkter, er du garanteret en smuk brudebuket på din bryllupsdag.

 

Når I har valgt brudebuketten, så kan I tage stilling til:

  • Knaphulsblomst til gommen, forlover, brudens far og andre involverede
  • Brudepigebuket til en eller flere brudepiger
  • Pynt af kirke – for eksempel dekorationer ved alteret og pyntning af stolerækker
  • Borddekorationer
  • Dekoration til gavebordet

Knaphulsblomster

Se flere knaphulsblomster her

 

Et sidste godt råd til din brudebuket


Et sidste godt råd: Begynd i god tid og vælg blomsterhandleren med omhu. Aftal altid en tid til en nærmere dialog. Ring til os, hvis du har brug for vores hjælp på telefon 35 85 80 12, eller skriv på mail [email protected]

 

Vi ønsker jer rigtig hjertelig tillykke med brylluppet og håber, at I får en dejlig dag.

 

4 billeder af forskellige brudebuketter

 

 

 

Se resten af udvalget af brudebuketter her. 

Mangler du inspiration til knaphulsblomsten, så se vores blogpost Knaphulsblomster til gommen.