Sådan udfylder du et begravelsesbånd
Hvorfor vælge et begravelsesbånd?
Et begravelsesbånd er et ekstra tilvalg til et begravelsesbinderi, hvis man som pårørende ønsker at synliggøre overfor alle, hvem de respektive binderier er fra. Det kan bl.a. være pårørende, som er forholdsvis tæt på den afdøde, såsom den tætte familie, venner eller kolleger, der vælger et bånd til binderiet. Et bånd pryder også binderiet på en smuk måde, og kan vælges i en farve, der passer til blomsternes.
Hvor mange båndender skal jeg vælge?
Som oftest vælges to båndender.
På båndende et skriver man sin hilsen, og på båndende to skriver man navnene på hvem, hilsenen er fra. Man vælger typisk tre båndender, når man har flere end 5 navne.
Mulighederne er mange. Man kan også vælge at sætte et symbol på en båndende, en hilsen på anden båndende og navnene på den sidste båndende.
Hvad skal jeg skrive på båndet – idéer?
Når man udfylder et bånd, er der et par ting, der bør overholdes, for at båndet kommer til at præsentere sig flottest.
For det første kan der maks. stå 40 karakterer pr. linje og der kan vælges op til to linjer på hver båndende. Undgå som udgangspunkt brug af specialtegn. Er det tilfældet, at der skal nævnes så mange navne på båndet, at de fylder mere end 40 karakterer på to linjer, så er det kutyme, at de vigtigste navne (de personer der står afdøde nærmest) nævnes på båndet, og alle navne nævnes i kortet som velægges binderiet. På den måde er man sikker på, at alle navne bliver nævnt, da kortene bliver samlet sammen til de efterladte.
Når der remses familiemedlemmer op på båndet, så starter man altid med de ældste personer først. Dvs. Først nævnes børn, så svigerbørn, så børnebørn, så oldebørn mv.
Er det par der nævnes på båndet, så nævnes kvinders navne altid før mændenes.
Idéer til hilsenen
En sidste hilsen
Et kærligt farvel
Elsket og savnet
Hvil i fred
Med venlig deltagelse
Tak for alt
I kærlighed
Sov sødt kære…
Æret være dit minde
Minderne lever
Tak for mange gode minder
Et lys er slukket, en stjerne er tændt
Du vil altid være i vore hjerter
Altid elsket, altid savnet, men aldrig glemt
Hvilken farve og skrifttype har teksten på båndet?
Teksten skrives altid med guld med en letlæselig tekst.
Følger der kort med til et begravelsesbinderi med bånd?
Ja, der følger altid et kort med til binderiet, uanset om der sættes bånd på eller ej. Som oftest vælger man at skrive præcis det samme i kortet, som der står på båndet. Der kan være undtagelser, fx hvis alle navnene ikke kan være på båndet, nævnes alle navnene i kortet.
Ovenstående skal blot ses som en guide til, hvordan man kan udfylde et begravelsesbånd.
Men husk, at det er dig der bestemmer, hvad der er det rigtige i din situation – det er meget individuelt.
Køb blomsterne til begravelsen her.
Få mere inspirtions i vores blogindlæg om tekst på bånd til begravelsen her.